Egen håndtering af spildevand
Siden Møgelø i 2013 blev tilsluttet vandforsyning fra fastlandet, har øens frivillige undersøgt flere forskellige muligheder for bortskaffelse af spildevandet.
”Møgelø er i denne sammenhæng ret unik, da det ikke er muligt med færgefart at foretage en årlig tømning af bundfældningstankene, som man gør det på andre danske øer. Møgelø er også blevet tilbudt tilslutning til det offentlige kloaknet, men vi skulle selv stå for at fragte spildevandet fra øen til den nærmeste eksisterende tilslutningsmulighed. Foruden udfordringer med at passere både sø og bane, ville det blive alt for dyrt i både etablering og vedligeholdelse af denne løsning,” forklarer Henning Lindberg, Kasserer og frivillig hos Møgelø.
De to store bundfældningstanke fra WaterCare, udgør en central del i det nye og miljørigtige spildevandsanlæg på øen. Bundfældningstankene graves ned på toppen af Møgelø, hvor spildevandet fra øens i alt 5 bygninger samles via en brønd med pumpe og kniv placeret ved hver bygning. Fra bundfældningstankene håndteres og nedsives øens spildevand miljørigtigt, og anlægget kræver samtidigt meget lidt i drift og vedligeholdelse.