Med en Oliealarm fra WaterCare sikres en pålidelig drift af olieudskilleren, og man undgår dyre driftsstop grundet tilstoppede indløb og udløb i olieudskilleren. Oliealarmens lagtykkelsesmåler placeres nemt nede i tanken via olieudskillerens opføringsrør og sender både et akustisk og visuelt alarmsignal, når lagtykkelsesmålerens sensorudgang er omgivet af olie og det elektriske kredsløb afbrydes. Oliealarmens alarmboks placeres et synligt sted, hvor den dagligt kan kontrolleres, og hvor både det visuelle alarmsignal og den akustiske alarmtone kan ses og høres. Dermed advares man inden det er for sent, og det er muligt at tømme udskilleren inden olieudskilleren når en for stor olieopsamlingsvolumen, og tilstopper ind- og udløb. Oliealarmens lagtykkelsesmåler melder også alarm, hvis den er omgivet af luft, eller hvis vandstanden er faldet i udskilleren grundet utætheder.
WaterCares Oliealarm er kvalitetstestet og CE-mærket til formålet, så der sikres en gennemprøvet og pålidelig alarm til anvendelse i olieudskillere.