I forsommeren 2020 gik efterkommere af den anerkendte bilimportør K.W Bruun med ønsket om at skabe et oplevelsescenter for bilentusiaster. Der var brug for et mødested, der kunne rumme og forene passionen for retrobiler, historien og fællesskabet. De købte derfor det gamle landbrugsmuseum i Kgs. Lyngby for at opføre Classic Car House.
Det gamle landbrugsmuseum var omgivet af højt græs og små faldefærdige sidehuse. Det krævede derfor en gennemgribende renovering at omsætte visionen om et stort museum med bilhal, bilhotel, udstillingslokaler, cafe og parkeringsanlæg til virkelighed.
Men med al den ekstra belægning ville det medføre en øget mængde overfladevand, og Classic Car House fik således påbud om, at de selv skulle håndtere vandet på grunden.


