Hvad ønsker du at se?
Spring til indhold
0

Du har ingen valgte produkter

Gå til produktoversigt
Det finder du i artiklen

Rensning af spildevand

Rensning af spildevand er en afgørende indsats for at beskytte både miljø og sundhed. Især i det åbne land, hvor der ikke er adgang til offentlige kloaknet, er individuelle renseløsninger nødvendige. Vi tilbyder effektive og driftsikre systemer, der lever op til gældende krav og sikrer, at spildevandet bliver renset, inden det ledes ud i naturen. Vores løsninger tilpasses lokale forhold og bidrager til at bevare rent grundvand og sunde økosystemer.

Produkter

En bundfældningstank, der også er kendt under betegnelserne septiktank, hustank, trixtank og emscherbrønd er en beholder til spildevand, der bruges i områder, hvor der ikke er tilslutning til det offentlige kloaksystem - eksempelvis på landet, i sommerhusområder og i kolonihaver. I tanken bliver de faste dele af spildevandet holdt tilbage, mens den vandige del siver ned i jorden eller bliver ledt til sø, vandløb eller hav. Når septiktanken er fyldt med slam, skal denne tømmes af en slamsuger, der sørger for, at det bliver kørt til renseanlægget, hvor det bliver brændt, deponeret eller genanvendt.

Anlægsstørrelser

Vi leverer bundfældningstanke og renseløsninger i et bredt spænd af størrelser og kapaciteter. Anlæggene starter typisk ved 5PE (personækvivalenter), hvilket er velegnet til én husstand, og kan skaleres op til flere hundrede PE til større bebyggelser, fabrikker og offentlige anlæg. Vi har hjulpet vores kunder med større løsning til fodboldstationer og mindre bysamfund på +800 PE og derover, og vi tilpasser altid det konkrete projekt, både med hensyn til hydraulisk belastning, biologisk rensebehov og tilgængeligt areal. Vi tilbyder rådgivning og dimensionering på baggrund af lokale krav, belastningsprofiler og ønsket vedligeholdelsesniveau.

Dimensionering og tilpasning

Hos WaterCare er fleksibilitet nøgleordet. Uanset om dit projekt kræver en bestemt nedgravningsdybde eller særlige længder og bredder, om anlægget skal installeres indendørs eller udendørs, nedgravet eller ovenjordisk – så tilpasser vi anlægget efter dine behov. Vi arbejder ud fra dine rammer, ønsker og krav for at skabe en løsning, der passer perfekt til dit projekt og sikre samtidig at funktionaliteten og lovkravene følger med. Intet er for komplekst – vi finder altid en vej.

CE-mærkning og lovkrav

Med 25 års erfaring i branchen sikrer vi, at din løsning altid lever op til gældende nationale og europæiske krav og standarder. Vi tilbyder kompetent rådgivning gennem hele processen – fra dimensionering til rådgivning i forbindelse med installation og drift – så du trygt kan stole på, at myndighedskrav og funktionskrav til anlæggene altid bliver opfyldt.