Regnvand til toiletskyl og tøjvask

Regnvand til toiletskyl og tøjvask

Regnvand til toiletskyl og tøjvask

Omøgade er en del af det berømte ø-gadekvarter på Østerbro i København, navngivet efter den danske ø Omø, der ligger i Storebælt. I sommeren 2019 blev et kontorkompleks ombygget til lejeboliger af Fokus Asset Management. Som en del af denne ombygning, blev der installeret to kælderanlæg til opsamling og genbrug af regnvand i ejendommens kælder. Regnvandet opsamles fra tagene og ledes ned i kælderanlæggene, hvor det bliver renset og filtreret, før det pumpes op til de enkelte lejligheder, hvor de forsyner alle beboere i ejendommen med vand til toiletskyl og tøjvask. Anlægget har ikke blot positive indvirkninger på den grønne omstilling, men det giver også en økonomisk fordel for beboerne ved at reducere omkostningerne til vandforbrug. Hertil afhjælper anlæggene også kloaksystemerne, der allerede er hårdt belastede.

Regnvandsanlæggene på henholdsvis 10  og 12 består af 5 og 6 tanke samt en filterbrønd og en pumpebrønd. Regnvandet filtreres først i filterbrønden, hvorefter det samles i tankene. Når der er behov for regnvand, transporteres det gennem rør til pumpebrønden, der sørger for at pumpe vandet op til lejlighederne

På Omøgade har man indgået en serviceaftale med et eksternt VVS-firma, som står for driften af regnvandsanlægget. Et regnvandsanlæg skal vedligeholdes i overensstemmelse med installationsvejledningen samt Rørcenteranvisning 003 fra Teknologisk Institut, og der kan være variationer afhængigt af anlægstypen. Dette sikrer en stabil og lang levetid for anlægget. Nedenfor ses, hvor simpel vedligeholdelsen af et regnvandsanlæg er.

Partikel- og kulfiltersæt
Regnvand anses for at være af den bedste kvalitet samt det bedste vand at benytte, da det ikke indeholder kalk og er fri for bakterier, okker osv. Ved opsamling af regnvand i et regnvandsanlæg, f.eks. fra tagflader, vil vandet altid passere et indbygget filter med skimmerfunktion i WaterCares regnvandsanlæg. Dette filter sikrer, at blade og andet snavs filtreres fra regnvandet og ikke ender i regnvandsanlægget. Dog kan der i sjældne tilfælde opstå misfarvning og lugt i det rene regnvand, men dette kan nemt fjernes ved hjælp af et WaterCare Partikel- og kulfiltersæt. Partikel- & kulfiltersættet placeres på pumpeafgangen, som er det sidste led. Regnvandsanlægget kræver minimal vedligeholdelse samt kun udskiftning af filterpatroner 1-2 gange årligt.

Udforsk vores regnvandsanlæg her.