Bakkafrost Farming P/F er Færøernes største lakseopdrætsvirksomhed og samtidig den tredje største fiskeopdrætsvirksomhed i verden. Med et konstant fokus på innovation og kvalitet arbejder Bakkafrost målrettet på at optimere deres produktion og sikre bæredygtige løsninger, der lever op til de høje standarder i branchen.
I tæt samarbejde med Maria Poulsen p/f har vi fået fornøjelsen af at levere specialbyggede tanke til Bakkafrost, designet specifikt efter kundens ønsker og behov. Projektet omfattede udvikling og levering af 6 tanke med et volumen på 23,8 m³ hver – skræddersyet for at sikre maksimal funktionalitet og effektivitet i dambruget.
De specialdesignede tanke er konstrueret med fokus på holdbarhed, pladsudnyttelse og driftssikkerhed, hvilket gør dem ideelle til den udfordrende drift i det færøske miljø. Denne skræddersyede løsning understøtter Bakkafrosts ambitioner om at drive et moderne, bæredygtigt og produktivt lakseopdræt.


